3 FBT spillere med ved Indendørs DM for seniorspillere

Den kommende uge afvikles Indendørs DM for Seniorer i Farum Tennisklub. Der indledes med kvalifikationsrunde i weekenden, hvorefter hovedrunden for bøde mænd og kvinder begynder mandag.

Fra FBT deltager Mads Elholm, Emma og Mathilde Henriksen.

Mads er seedet 16 i kvalifikationen og skal vinde 3 kampe for at gå i hovedturneringen. Det er ikke helt umuligt, men allerede i 2. runde står den på hård modstand fra HRTs Christian Schønau, som er opført som 3. bedste herrespiller i den traditionsrige Øresundsklub.

Mathilde er 2. seedet i kvalen og skal vinde 2 kampe for at komme med i hovedturneringen. I første runde møder hun Anna Riisgaard fra Silkeborg i en kamp hvori Mathilde bør have en god chance.

Emma er direkte inde i hovedturneringen.

I både dame og herrerækken er der tale om en af de stærkeste DM -turneringer i mange år. Hos damerne mangler kun Caroline Wozniacki, mens hele det danske Davis Cup hold stiller til start.

Turneringen kan følges på dette link: http://www.dtftennis.dk/Sektioner/Turnering/Individuelle%20turneringer/DM%20Inde.aspx

Morten/Seniorafd