GODT I GANG UDENDØRS
Så har alle vores hold været i ilden udendørs, og vi har rigtig mange i år, lige fra U12 til superveteraner. I ønskes rigtig mange gode kampe, og forhåbentlig næsten ligeså mange sejre.
Når man er af sted som et hold, vil man også gerne føle sig som et hold, og der kan beklædning være en støtte. Lad mig benytte lejligheden til at minde om Ketshops fine tilbud på en klubdragt, dvs træningsdragt, polo og shorts eller skirt omkring en tredjedel af prisen. I år får vi også et meget billigt tilbud på en klub t-shirt, som både klubben og Ketshop sponserer, dvs I kan få en lækker t-shirt med klublogo til 25 kroner! Det er i første omgang et tilbud til juniorerne, men mon ikke vi skal udvide det til at gælde alle?
Det kan være, man vil lufte sit nye dress til grundlovsturneringen? Husk at melde jer til, der er opslag i klubhuset.
Kitter