Masser af medaljer til Fruens Bøge Tennis.
 
Klubbens yngste talenter er blevet ramt af en medaljeregn i den seneste tid, hvor Fruens Bøges piger og drenge har vundet masser af guld og bronze ved DM i tennis.
Vores unge U-10 spillere var med til at vinde det danske mesterskab i Play&Stay tennis, hvor en udvalgt hold fra Fyns Tennis Union vandt mesterskabet foran store klubber som KB, Lyngby og HIK.
Fruens Bøge havde hele fire spillere med på holdet, der vandt mesterskabet efter mange flotte sejre til unge spillere fra FBT. Guldmedaljer blev uddelt ved vores minitennisstævne på Hunderupskolen den 27.november, hvor der var DM guld til Maria Grubbe Gøtke, Emil Henriksen, Thomas Vestergaard Jensen og Emil O.Jensen, der nu spiller i TCO.
Hverken Maria eller Thomas var med tIL medaljeoverrækkelsen, idet de to var udtaget til DM-slutspillet for U-10 spillere i København. Både Maria Grubbe Gøtke og Thomas Vestergaard Jensen fik flotte bronzemedaljer med hjem fra stævnet, hvor Fruens Bøge havde 3 spillere blandt de 16 udvalgte spillere fra hele Danmark. Camilla Flintholm Jensen, der kun har spillet tennis i 1 år, blev en flot nummer 3 i sin indledende gruppe.
Stort tillykke til alle klubbens unge talenter med de mange flotte medajler.
 
Henrik Jensen
Ungdomsudvalget