Mathilde og Mads røg i kvalifikationen..

Det lykkedes desværre hverken Mathilde eller Mads at kvale ind til hovedturneringen ved Senior DM i Farum.

Trods influenza forsøgte Mathilde at spille sin kamp mod Anna Riisgaard fra Silkeborg, og det gik da også som forventet de første 2-3 partier. Men så var det slut. Der var ikke mere saft og energi og Mathilde måtte strække våben og trak sig efter at have tabt 1. sæt 2-6.

Mads Elholm som var i kvalfinalen tabte til Oliver Katic fra KB i en kamp, hvor Mads i 1. sæt kæmpede for at få sit eget spil til at fungere. Oliver servede tungt og slog dybt og hårdt og med få fejl lykkedes det ham at tage 1. sæt relativt enkelt med 6-1. I 2. sæt kom Mads mere med i kampen, og spillerne skiftedes til at breake hinanden. Desværre blev ved "lige ved og næsten" og Oliver vandt 6-4 i 2. sæt og dermed kampen.

Godt kæmpet af Mads og som altid en god indstilling på banen. Lidt flere af disse kamp i højt tempo og Mads er med blandt de allerbedste.

I dag indledes hovedturneringen, hvor Emma er med. Hun har trukket Emilie Elsvad ifra KB i 1. runde. Emilie ligger nr. 11 på senior ranglisten i Danmark og altså er dermed rangeret en del højere end Emma, som pt. må tage til takke med en placering som nr. 28. En på papiret svær kamp,- da Emilie prioriterer tennis højt og har fået meget international rutine i denne sæson.

Morten/Seniorafd.