Begge seniorhold vandt store sejre i holdturneringen i weekenden.
Det blev en stor weekend for FBTs to seniorhold i den forgangne weekend.
1. holdet spillede på hjemmebane mod oprykkerne fra Team Midtjylland og det blev til den ventede stor sejr på 9-0. Men det var nu ikke helt så nemt som cifrene ellers kunne antyde.
Emma og Mathilde havde ikke de store problemer, selvom Mathilde nåede at blive lidt nervøs, da det gik op for hende, at Midtjyllands 2. dame var en spiller fra Estland. Men da først Mathilde var kommet igang var der kun en vej og modstanderen fik kun 1 parti i 1. sæt. I andet sæt var det spil til et mål og Mathilde vandt sikkert med 6-0.
Emma modstander kunne ikke stille noget op og tabte 6-0, 6-0. Det var Emmas bedste tenniskamp i meget lang tid, og det er dejligt at se, at hun er ved at være tilbage i den form hun havde sidste vinter.
Mads Elholm mødte i 1. herresingle en spiller fra Lithauen, som servede ekstremt godt og momentvis spillede rigtigt flot tennis. Men Mads´store erfaring og tekniske kunne blev dog for meget til sidst for den høje Lithauer. 7-6, 6-3 vandt Mads. Flot debut til Mads på eget underlag.
Mikkel figthede sig til en 6-4,6-4 over sin modstander på en dag, hvor forhånden svigtede i dele af kampen, men hvor der alligevel aldrig rigtigt var tvivl om udfaldet. Især kampens sidste parti var smukt - og hvis Mikkel fortsætter hvor han slap i denne kamp - så er han helt ovenpå igen!!!
Nikolaj skulle lige igang, men spillede så en fin kamp, hvor han stille og roligt blev bedre og bedre efterhånden som kampen skred frem. 7-5, 6-3 til klubbens nye spiller i sin første kamp for FBT.
Og som rosinen i pølseenden sluttede Anders Boe Hansen singlerne af med en 6-2, 6-0 sejr over en meget talende - til tider råbende - modstander. God kamp af Anders, som virkelig holder højt niveau i øjeblikket.
1. herredouble ( Mads og Nikolaj ) måtte i matchtiebreak. men blev vundet efter meget spektakulær tennis. 2. herredouble ( Mikkel og Anders ) blev vundet 6-2,6-2, mens pigerne vandt 6-2,6-3.
Det betyder, at holdet efter 2 runder er på en delt 1. plads i 2. division vest sammen med Skovbakken, som er næste modstander på udebane d. 21. November.
Som noget nyt var der etableret en lille Cafe i klubhuset. De medlemmer der kom forbi og så på tennis fik mulighed for at få gratis kaffe og hvis man var sulten eller havde behov for lidt til den søde tand, så kunne man købe lidt til meget billig penge. Det var ikke så mange der kom forbi, men vi gentager forsøget d. 28. November, hvor holdet igen spiller hjemme mod TCO og så håber vi, at rygtet har bredt sig og at rigtigt mange kommer forbi og støtter holdet.
2. holdet var i Sønderborg og vandt 5-1. Referat kommer senere....
Morten / Seniorformand