FBTs to seniorhold spiller vigtige kampe i denne weekend
Efter en lille pause i holdturneringen er der i den kommende weekend ( Lørdag d. 21. November ) igen fuldt program i alle rækker.
Således skal 1. holdet der spiller i 2. division en tur til Skovbakken, hvor de lørdag eftermiddag kl. 16 spiller topopgør mod Skovbakkens 2. hold. Det bliver ikke nogen nem kamp, da Skovbakken altid er gode på eget underlag, men vi tager handsken op og giver den fuld gas og håber på at få point med hjem fra Århus.
2. holdet spiller i Jyllands/Fynsserien en vigtig kamp mod lokalrivalerne fra TPI på hjemmebane og denne kamp begynder kl. 12.00. Alle medlemmer som har tid og mulighed opfordres hermed til at kigge forbi og støtte holdet.
17-11-09 Seniorafd.