1.holdet godt fra start i Holdturneringen
Det blev til den ventede sejr mod oprykkerne fra Kolding i weekendens holdkamp, som markerede åbningen på indendørssæsonen 2009/10.
Tennishallerne i Kolding har et meget hurtigt underlag, hvilket kommer hårdtservende spillere tilgode og Koldings 1. og 2. herresingle er rigtigt gode tennisspillere, som begge lukrerer på en hård flad serv. Mads Elholm stillede op til sin første holdkamp for sin nye klub og leverede en stor indsats ved at slå Koldings 1. single, som er hentet fra Farum til denne sæson. Mikkel Rasch sled mod den tidligere Vejle spiller Jan Christiansen, men måtte strække våben. Anders Boe Hansen spillede en flot kamp og vandt klart i 3. herresingle over Jonas Dupont, og Søren Røn sled en flot 3 sæts sejr hjem over unge Morten Bro, som virker som en fremtidens mand. Både Emma og Mathilde Henriksen vandt deres damesingler så inden doublerne var stillingen 5-1 til FBT.
1. herredouble blev vundet i 2 sæt, 1. damedouble måtte i matchtiebreak efter en noget svingende præstation fra de to søskende, men den blev trukket hjem. 2. herredouble blev desværre tabt trods god fight af Anders og Søren.
Hermed blev resultatet 7-2 til Fruens Bøge, hvilket bestemt er et godkedt resultat. Næste kamp er på Lørdag d. 1. November kl. 12.00 på egen bane i Fruens Bøge. Se indlæg om den kamp her på siden....
2. holdet fik ørene i maskinen
Tilgengæld måtte 2. holdet sande, at Skovbakken er en stor klub med mange gode spillere og af lørdagens 6 spillede kampe på hjemmebane, lykkedes det kun Birgit Lund i Damesingle at hente holdets ene sejr. Flot kæmpet af Birgit som måtte i 3 sæt for at hive resultatet hjem.
Christian Rask kæmpede godt og spillede en god kamp, men måtte se sig slået i 1. herresingle med cifrene 4-6, 4-6. Ken Thinggaard havde ikke mange chancer i 2. herredouble og også Frederik Lindgren fik en over snitterne i 3. herresingle. Da begge doubler også blev tabt,- blev desværre til et 1-5 nederlag til Skovbakkens hold. Det skal siges at holdet var ramt af mange afbud, og at vi i næste weekends kamp mod Sønderborg på udebane stiller op i noget stærkere opstilling. Mange tak til Therese som stillede op i mixdouble - bare klem på - sejrene skal nok komme.....