Nu bliver det spændende - kom og hep.

 

Det lykkedes 1. holdet at hente en smal 5-4 sejr hjem over Skovbakken i weekendens topbrag. Og det kunne meget nemt have endt med en 6-3, idet 2. herredouble tabte med 11-13 i matchtiebreak. Pokkers også - men så alligevel - godt at slå oprykningsfavoritterne.

 

Det betyder, at Skovbakken og FBT ligger fuldstændigt ens. Samme antal point, samme antal vundne og tabte kampe, men med bedre sætscore til FBT. Da Skovbakken i næste runde møder Esbjerg 2 - som er et af bundholdene, og må forventes at vinde en stor sejr - skal FBT på egen bane have så mange kampe hjem som muligt mod Århus 1900 den kommende lørdag.

 

Derfor - kom forbi anlægget Lørdag d. 21. August klokken 12.00 og støt holdet. Der er kaffe til alle;-)))

 

I 3. division slog 2. holdet Sønderborg med 7-2 og det tegner godt med henblik på at blive i rækken.