Trænerkursus
Tirsdag den 1. maj lagde FBT haller til kurset Game Based Approach, arrangeret
af Fyns Tennis Union. 18 forventningsfulde deltagere fra 10 tennisklubber
deltog, under kyndig vejledning af Hans Frantzen som har udviklet konceptet.
Hans startede med at gennemgå begyndermodellen, hvor man starter med
kasteøvelser og slår til bolden med hånden. Efter forbavsende kort tid kunne
alle, med fin kontrol slå bolde over med deres ketcher, med topspin i både
forhånd og baghånd.
Efter en kort pause, hvor FBT på flotteste vis havde sørget for et lille
traktement i form af boller med pålæg samt kaffe og kage, var det igen tid til
at arbejde videre på banen.
Næste punkt var anvendelse af slag i forbindelse med spil, og der blev arbejdet
med 5 taktiske situationer og 5 spille situationer.
Under hele kurset blev der gået til makronerne med et stort engagement, mange
gode grin kunne høre i hallerne. I evalueringen gav deltagerne udtryk for, at
der var mange gode ting at tage med hjem til den træning man selv skal starte.
Lars fra FTU afsluttede med at gøre opmærksom på, at FTU som noget nyt vil
udbyde en række TEMAkurser, som eksempelvis dette GBA kursus, og henviste til
hjemmesiden www.ftutennis.dk hvor man under uddannelse kan læse mere.